Vi vil være online

Flere og flere af os herhjemme foretrækker at kunne gå på internettet, tjekke mails eller gå på facebook uanset hvor vi er.
Skrevet af Louise M. Kleemann
09. december 2011 12:59

Den stigende brug af de mobile internetprodukter er populær og kan ses direkte i en stigende omsætning for TELE-POST.

I de første ni måneder af 2011 er den samlede omsætning på internetprodukter nemlig steget med 10 procent i forhold til samme periode sidste år.

Ifølge TELE-POST skal tallet ses i lyset af, at omsætningen på internettrafik via fastnet falder, som en direkte konsekvens af forårets prissænkninger.

- 3G netværket har givet en bedre brugeroplevelse af smartphones, og derfor vokser internettrafikken på de nye telefoner, siger teledirektør Anders Barslund.

Også når det gælder telefonen, vil vi hellere være mobile: Omsætningen på fastnettelefoni er i de første 9 måneder af 2011 faldet med 8 procent i forhold til samme periode sidste år. En tendens, der har været gældende de seneste år.

TELE-POSTs mobile bredbånd dækker mere end halvdelen af landet.