Vi køber store og dyre julegaver

23. december 2005 15:25

Grønlands økonomi er i fremgang og folk har flere penge mellem hænderne. Det betyder større og dyrere julegaver. Radioavisens reporter har været ude og se på julegavesalget.

Blandt andet i Nota Bene i Nuuk, der handler med elektronik. Her kan afdelingsleder Kenneth Kleist fortælle at julesalget går over al forventning.

- Folk er begyndt at købe dyrere produkter hos os. Vi sælger utroligt mange fladskærme og vi kan mærke på omsætningen, at folk har fået flere penge at gøre godt med.

Men det er ikke kun de voksne, der bliver forkælet med fladskærms-tv og mobiltelefoner, hos Anne-Marie Hviid Kristensen i Legeland i Nuuk, er der også gang i julehandlen.

- Folk har jo et andet forbrug nu, end de havde førhen, og så prioriterer de jo børnene. Og i år er det særligt de store dukker, der bliver solgt mange af.

Både lønmodtagere og virksomhedsejere, har oplevet en stigning i realindkomsterne på over to procent i 2004 og den gunstige økonomiske udvikling forventes at fortsætte i år, ifølge Grønlands statistik.