Verdens nordligste fodboldskole

Børnene i Qaanaaq og i landets nordligste bygd, Siorapaluk, har nu afholdt fodboldskole.
Skrevet af Karsten Sommer
07. august 2007 12:45

En fodboldskole, som landsstyret lovede dem her i sommer.

- Og det gik godt, siger træner Kent Kielsen fra Grønlands Fodboldforbund.

Selvom bolde, og andet udstyr slet ikke kunne nå at komme med skib til Qaanaaq inden fodboldskolens start, gik arrangementet i gang i slutningen af juli, med 10 medbragte bolde og udstyr fra byens sportshal.

Søndag blev der mulighed for en tur til Siorapaluk, hvor bygdens børn også fik mulighed for at spille bold.

- De havde det rigtig dejligt. I Qaanaaq by deltog 33 børn, og seks hjælpetræner. I Siorapaluk deltog 12 børn og en hjælpetræner. Vi hyggede os vældig godt, så vi håber alle at vi igen får muligheden, siger Kent Kielsen.

Der er billeder og beskrivelser af fodboldskolen i Qaanaaq og Siorapaluk på hjemmesiden www.123hjemmeside.dk/Fodboldskole-Qaanaaq.