Flygtningestrømmen til Tyskland skal begrænses

Tyskland har på det seneste nedtonet velkomsten til flygtninge, og nu lyder det, at Europa bør indføre et loft over, hvor mange flygtninge EU kan tage imod per år.
Foto © : Stephen Ryan / IFRC / Flickr Creative Commons
Skrevet af Jonas Fievé
26. november 2015 10:24
Versionist Kerté Jeremiassen

Det siger den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, i et interview med den østrigske avis Der Standard.

Det bør dog være en "generøs" grænse for antallet.

- Når kvoten er fyldt, er der ikke flere indgange i det år, siger han i interviewet, da han bliver spurgt om, hvordan forslaget skal fungere i praksis.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har mødt stor opbakning hjemme og internationalt for sin tilgang til flygtningestrømmen, hvoraf mange flygter fra kriser eller krig i Mellemøsten.

Men den store strøm har ført til stigende kritik af kanslerens humanistiske tilgang.

Sidste år kom hver anden flygtning eller migrant, der nåede til Europa, fra Afrika. Men i år, hvor strømmen af syriske flygtninge har nået uforudsete højder, er det kun én ud af seks.