Air Greenland Vejret har drillet - mange ombooket til fredag og lørdag

Air Greenlands trafikprogram er forsøgt gennemført i dag, men vejret har drillet i både Nord - og Sydgrønland.
Foto © : Ane-Marie Petersen
Skrevet af Karsten Sommer
20. december 2018 15:32
Versionist Jaaku Lyberth

Det fortælle Air Greenland her til eftermiddag.

De berørte passagerer der skal til København fra Sydgrønland er blevet ombooket til lørdag og passagerer mod Narsarsuaq er ombooket til i morgen – der er tale om ca. 60 passagerer, fortæller Air Greenland.

Derudover er der ca. 50 passagerer i Nordgrønland, der er ombooket til lørdag den 22. december.

Skulle man have spørgsmål til sin rejseplan kan man altid kontakte Air Greenlands Kundeservice på 70 12 12, fortæller flyselskabet.