Den globale opvarmning er en realitet.
Det har forskere konstateret ved at måle temperaturen i havene i stedet for i atmosfæren.
De varmere temperaturer i havene og den smeltende arktiske is kommer til at få store konsekvenser. Det slog klimaeksperter fast på et møde i dag i Washington.
Forskere har påvist, at den smeltende is bringer havets strømninger ud af balance.
Det har også betydning for klimaet.
Ruth Curry fra Woods Hole Oceanografiske Institution siger til Ritzau, at Grønlands iskappe er begyndt at smelte, og at den pludselig kan bryde sammen. Det vil få verdenshavene til at stige med syv meter.
De smeltende iskapper betyder også, at dyr som hvalrosser, isbjørne og sæler mister deres hjem.