Kogepåbud Vandet i Maniitsoq skal koges

Der er ved den seneste vandprøveundersøgelse fra Maniitsoq påvist forhøjet indhold af bakterier i drikkevandet.
Skrevet af Karsten Sommer
26. maj 2017 15:54

Beboerne i byen anbefales derfor at koge vandet, inden det drikkes eller benyttes i husholdningen, meddeler Departementet for Natur og Miljø fredag.

Udover at det anbefales for borgerne generelt at koge vandet, påbydes fødevarevirksomheder og institutioner at koge vandet, inden det drikkes eller benyttes i produktionen eller husholdningen.

Kogeanbefalingen og kogepåbuddet i Maniitsoq vil blive ophævet, når nye vandprøver viser tilfredsstillende resultater.