VIDEO Vælger du rejseforsikringen til eller fra på ferien

Ferietid er rejsetid, men det er langt fra alle, der tænker på forsikring, når de skal ud at rejse. For nogle er det et bevidst fravalg, for andre er det bare uvidenhed.
01. juli 2015 14:35

- Vi har ikke haft behov for det før, når vi har været på ferie, derfor tænkte vi, det går nok godt som det plejer, siger Maritha Eugenius Labansen.

- Jeg antog, det var dækket ind ved købet af billetten hos rejsebureauet, siger Birthe Esrassen.

Men sådan forholder det sig ikke.

- Det er den rejsende selv, som beslutter, om der skal tilkøbes en forsikring.

Læs også Husk rejseforsikring - hvis du vil spare 70.000 kroner

- Forsikringen dækker, hvis der skulle ske noget på rejsen, hvis der opstår sygdom, eller der sker en ulykke, siger Esther Jensen fra Grønlands Rejsebureau, som gør opmærksom på forsikringsforholdene, når de sælger rejser.

Skulle uheldet være ude på en rejse i Danmark, kan man få akut behandling, men man får efterfølgende en regning for behandlingen. Derfor anbefaler Sundhedsvæsenet, at man køber en rejseforsikring.

Tiinannguaq Lyberth har prøvet at få brug for sin rejseforsikring.

- For omkring fem år siden blev jeg forbrændt under ferien, og der fik jeg refunderet udgifterne til medicin og creme, som jeg fik i Paris, mod at aflevere kvitteringerne, siger hun.

Læs mere om sygehjælp i forbindelse med rejser på peqqik.gl.