Vågehvaler skal tælles

05. september 2005 04:47

Når Grønlands kvote til fangst af vågehvaler igen skal forhandles i den internationale hvalfangstkommission IWC i 2007, så er det meget vigtigt at have en solid dokumentation for, hvor mange vågehvaler der rent faktisk lever i farvandene omkring Grønland.

Derfor er Naturinstituttet gået i gang med endnu en tælling af hvalerne, en tælling der i denne omgang varer frem til den 26. september.

Denne gang bruger man en anden tællemetode end ved de to foregående tællinger i 2002 og 2004, forklarer biolog Lars Witting, der er fungerende afdelingschef for pattedyr og fugle ved Naturinstituttet.

De gange brugte man fly med digitale kameraer til at tage billeder af havoverfladen – billeder, som man så bagefter analyserede og talte hvaler på.

Den metode var dog behæftet med ret stor usikkerhed, og derfor supplerer man nu med en tælling foretaget af specialtrænede observatører, forklarer Lars Witting