Uvorne unger på opdragelse i Grønland

TV3 vil sende uvorne danske unger til Grønland, og lave tv-udsendelser om deres opdragelsesophold.
Skrevet af Noah Mølgaard
06. december 2010 10:55

TV3 skal i løbet af foråret sende uvorne danske unge til Grønland.

- Det går ud på at vi skal finde forkælede danske teenagere, som måske pjækker for meget i skolen, svarer deres forældre igen og som måske har forskellige problemer, siger redaktør i Mastiff Media Mads Astrup til KNR.

De unge bliver placeret hos grønlandske familier i en periode, hvor der bliver sat grænser.

TV-holdet skal nu finde værtsfamilier.

- Planen er at de unge mennesker skal være i Grønland i fem dage, og de grønlandske familier, de skal bo hos skal have faste rammer, siger Mads Astrup.

Optagelserne skal efter planen finde sted til foråret.