Ny undersøgelse sender isbjørnen til tops som det mest forgiftede dyr i Arktis. Giften kommer fra helt almindelige husholdningsprodukter, men hvilke konsekvenser det har for mennesker, vides ikke endnu.
Miljøstyrelsens undersøgelse af flourstoffer i arktiske pattedyr giver ikke svar på hvordan stofferne kan påvirke mennesker, dyr og miljø. Men selvom der kun er forsket på området i 4-5 år, skal man ikke undervurdere resultaterne, siger en af forskerne bag undersøgelsen.
- Stofferne er svært nedbrydelige når de koncentreres i dyret, og hvad effekten er på organismer skal også undersøges, siger seniorforsker Rossana Bossi til DR’s Radioavis.
Også Gert Mulvad fra Ernæringsrådet herhjemme, mangler nogle effektberegninger på mennesker, der spiser kødet fra pattedyrene.
- Før det sker, er det svært at rådgive befolkningen, siger han.