To unge biltyve tilbageholdt

Politiet i Nuuk har anholdt to unge mænd på 18 og 15 år for biltyveri. En bil blev fundet onsdag morgen ved skiliften i Nuuk, hvor den var kørt ind i et skur. Det viste sig, at bilen var stjålet aftenen før.
Skrevet af Louise M. Kleemann
22. januar 2010 13:14

Den 18-årige mand blev anholdt og sigtet for brugstyveriet, ligesom den 16-årig mand ligeledes blev anholdt og sigtet i sagen.

Den 18-årige mand har en kriminel fortid og har flere verserende kriminalsager for blandt andet tyveri og brugstyveri. Han er efterfølgende blevet tilbageholdt i 17 dage, efter anmodning fra Nuuk Politi.