UNESCO-status kræver nye veje og flere folk

Kommune Kujalleq har store planer for de nye UNESCO-område i Sydgrønland.
25. juli 2017 16:01

Det skal være nemmere at komme til og fra de nye verdensarvsområder og så skal der være mere styring med området, fortæller fungerende kommunaldirektør i Kommune Kujalleq, Kenneth Høegh.

Forventningen er, at der kommer flere turister, så forholdene skal forbedres, både for at beskytte området og gøre det nemmere for turisterne.
For eksempel bedre veje fra Narsarsuaq til Qassiarsuk og en vej til den gamle nordbokirke i Qaqortukulooq, siger Kenneth Høegh.

LÆS OGSÅ UNESCO verdensarven giver os ansvar

- Vi skal gøre flere ting i Qaqortukulooq. Passe bedre på naturen og bygge veje. De turister, der skal være der skal administreres i højere grad, siger han.

Til at administrere området skal der ansættes en ansvarlig i kommunen, ligesom i Ilulissat. Og om flere år vil kommunen have et oplevelsescenter.

Kommune Kujalleq overvejer også at tage penge for at se nogle af stederne.

LÆS OGSÅ Kujataa er nu verdensarv

Kommunens planer for områderne bliver udarbejdet i samarbejde med Naalakkersuisut og Nationalmuseet.

Verdensarvsområderne i Sydgrønland består af fem områder, hvor først nordboere og senere inuit omskabte landskabet for at drive landbrug og fangst. Området beskrives blandt andet som det tidligste eksempel på landbrug i Arktis og nordboernes bosættelser uden for Europa.

LÆS OGSÅ Det er nu arbejdet for alvor begynder

LÆS OGSÅ Fire potentielle UNESCO-verdensarvsområder i Grønland