Uklarhed om Grønlands terrorberedskab

07. oktober 2005 07:51

Uklarhed om Grønlands terrorberedskab

Det forhøjede danske terrorberedskab bør også gælde Grønland. Det mener Siumuts folketingsmedlem Lars-Emil Johansen. Under gårsdagens åbningsdebat i Folketinget krævede han statsministerens garanti for, at terrorberedskabet også vil omfatte Grønland, uanset hvad omkostningerne måtte være for Danmark.

Regeringen har nedsat et udvalg der skal undersøge hvad der skal til for at forebygge terror. Men statsministeren ved tilsyneladende ikke om beskyttelse af Grønland og Færøerne indgår i udvalgets arbejde. Det fremgik af svaret fra Anders Fogh Rasmussen i går:

-Jeg er ikke bekendt med om der i vores anbefalinger indgår noget, som specifikt omhandler Grønland eller for den sags skyld Færøerne.