Uenighed om tempo i kommunalreform

17. oktober 2005 04:38

Selv om det overvejende flertal af grønlandske borgmestre ønsker mere tid til den store strukturreform med kommunesammenlægninger, så gælder det ikke alle.

Anthon Frederiksen, der er landstingsmedlem og borgmester i Ilulissat mener, at der tid nok til dialog med borgerne om kommunesammenlægningerne. I hans tilfælde i form af møder i Kangaatsiaq, Pituffik og Qaanaaq.

Det slog han til lyd for på de kommuneforeningens delegeretmøde i Aalborg. Den nuværende plan tilsiger, at det nye landsting skal godkende reformen, hvorefter den kan træde i kraft i 2007.

Også fungerende landsstyreformand Hans Enoksen advarer imod at sætte tempoet i reformen ned. Han mener, at det vil bremse arbejdet for økonomisk selvstændighed for kommunerne.

Det bliver nu op til det nye landsting at afgøre tempoet for kommunereformen.

Ved mødet i Aalborg havde de grønlandske politikere besøg af regionsborgmester Thorkild Thors, Bornholm. Øen har gennemført en sammenlægning til en enkelt kommune og reduceret antallet af lokalpolitikere fra 103 til i dag 27 og skåret administrationsudgifterne stærkt ned.