Strukturudvalgets anbefalinger omkring kommunesammenlægningerne bliver modtaget med blandede reaktioner fra borgmestrene.
Kommuneqarfik Upernaviks borgmester, Jens Immanuelsen, Atassut, ser meget godt i planerne:
- Anbefalingerne er blandt andet baseret på fire meget vigtige punkter.
For det første, fælles erhvervsordning i Nordgrønland, for det andet lufttrafik, for det tredje turisme, og for det fjerde større kompetence til kommunerne, omkring erhvervsmæssige spørgsmål som hjemmestyret har ansvar for.
Når vi henvender os til hjemmestyret, eksempelvis omkring ansøgning om hellefiskekvoter eller om at få tildelt det ansvar at kommunerne selv kan uddele kvoter, så tager det tid.
Hvis man i fremtiden selv kan planlægge som strukturudvalgets anbefalinger er, så vil vi spare tid, siger Jens Immanuelsen.
Kommunalbestyrelsen i Nanortalik synes ikke kommunesammenlægningen er en god ide.
Borgmester Nikolaj Ludvigsen, Siumut, siger at han er bange for at man vil flytte arbejdspladser til Qaqortoq.
Derved vil man affolke de mindre byer, siger han.
Hvis planerne bliver godkendt af landsstyret, sætter han også spørgsmålstegn ved, hvor demokratiet er i den forbindelse.