Udvalg skal debattere retsforhold i Grønland
Initiativet til høringen er taget af folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit.
Det sker bl.a. på baggrund af en rapport om justitsforholdene i Grønland, som Advokatsamfundets udkom med i efteråret. Rapporten giver en række anbefalinger til, bl.a. hvordan forholdene i anstalter og forholdene for ansatte inden for retssystemet kan forbedres.
- Det er nødvendigt, at vi politikere er ambitiøse og tænker mange år frem. Et løft af justitsområdet tager tid, og derfor er i dag vi skal sætte politisk ind, hvis vi ønsker et styrket retssamfund i fremtiden, siger Aaja Chemnitz Larsen.
IA-politikeren vil i forbindelse med høringen komme med et politisk udspil til, hvordan opgaverne kan løses, lover hun.