Sneen er i løbet af de sidste måneder faldet i så store mængder, at det tegner til at blive en rekordvinter i store dele af landet i år.
Tal fra DMI og ASIAQ, Grønlands Forundersøgelser, viser, at der siden 1. november er faldet meget mere sne på Vestkysten end normalt.
Qaqortoq ligger i førerposition. Her er der siden begyndelsen af november faldet cirka halvanden meter sne mere end normalt.
Og Nuuk følger godt med, da hovedstaden allerede har fået knap en meter mere sne end der falder på en gennemsnitsvinter.
Det har betydet at sneskraberne er kommet på alvorligt overarbejde. Mange steder falder sneen så hurtigt, at maskinerne ikke kan følge med. Konsekvensen er, at volde af sne tårner sig op langs veje og huse.
Og Østkysten har indtil nu fået mindre nedbør end normalt. Det betyder dog ikke, at der mangler sne.
I Tasiilaq er der faldet næsten fire meter.
Det er stort set det samme som i Qaqortoq.