Udgifter til patientbehandling faldende

Udgifter til patientbehandling i Danmark er faldende.Det viser et besvarelse fra naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fountain til Henrik Fleischer fra Partii Naleraq, omkring et paragraf 37 spørgsmål for udgifter af patientbehandling i Danmark.
Skrevet af Malik Brøns
06. februar 2017 06:10

Landets samlede årlige udgiter til behandling af patienter i Danmark var i 2016 på 128 millioner kr. Det er en faldende tendens, hvis man ser på udgifterne i forhold til 2012 og 13. Der lå det nemlig på 132 millioner kr. pr år.

Det gennemsnitlige udgift pr. patient er også faldende. I 2016 stod udgifterne på 137.199 kr. pr. patient, mod 146.990 kr pr. patient i 2012.

Samlede udgifter til patientbehandling i Danmark for 2012-2016

År

Hele kr.

2012

132.879.109

2013

132.532.509

2014

115.340.036

2015

123.346.212

2016

128.007.037


Gennemsnitlige udgifter pr. patient

År

Hele kr.

Antal patienter

Udgift pr. patient

2012

132.879.109

904

146.990

2013

132.532.509

887

149.417

2014

115.340.036

897

128.584

2015

123.346.212

901

136.899

2016

128.007.037

933

137.199


Kilde: Departement for Sundhed

Naalakkersuisoq for sundhed lægger vægt på i besvarelsen, at sundhedsvæsenet "arbejder på at hjemtage så meget som overhoved muligt af den behandling der til enhver tid foregår uden for Grønland".

Men der er lange udsigter til at få højt specialiseret behandling herhjemme. Agathe Fontain mener nemlig, udfordringen med at rekruttere og fastholde specialiserede sundhedspersonale vil være uløselig.    

Ved ansættelse af specialister som neorokirurger, hjertekirurger, narkosepersonale samt teknikere til betjening af hjertelungemaskiner kræver nemlig, at man også ansætter specialuddannede sygeplejesker.

Og så er befolkningsgrundlaget for lille til, at de sundhedsfaglige specialister vil kunne opretholde og udvikle deres faglige kompetencer. Desuden vil det indebære enorme udgifter til bygninger, anlæg og apparatur, og at den teknologiske udvikling vil medføre, at de bliver forældet længe før det bliver slidt op", skriver naalakkersuisoq for sundhed.