Udfald på teleforbindelser i hele landet

OPDATERET. Tele Greenland oplyser på sin hjemmeside, at der er udfald på alle teleforbindelser i hele Grønland.
17. maj 2013 10:02

De berørte forbindelser er:

Bredbånd 3G / Mobilt bredbånd, Bredbåndsportal, Mobildata / GPRS, Iserfik,
Landsdækkende TV, Data Erhverv / LanLink, Data Erhverv / MPLS, VSAT og Greennet mail.

Fejlsøgning og reparation er igang, oplyser Tele Greenland på sin hjemmeside.

Opdateret:

Kommunikationschef i Tele-Post, Sæunn L. Nolsøe, bekræfter at der har været udfald på forbindelserne, og at teknikerne har lokaliseret fejlen og at det hele er oppe at køre igen.

Tele-Post kommer med en officiel forklaring inden længe.