Uddeling af beviser på Piareersarfik Kujalleq, Qaqortoq Afdeling

Fredag den 15. juni 2012 overrakte Piareersarfik Qaqortoq karakterbeviser til AEU-elever og FA-elever. Det er det største antal nogen siden.
Skrevet af Peter Troelsen
16. juni 2012 13:56

26 elever skal have bevis inden for AEU. De fleste i alle fire fag; grønlandsk, engelsk, dansk og matematik. Enkelte elever kun i et eller to fag. Dette hold har ved de afsluttende skriftlige prøver opnået et karaktergennemsnit omkring middel.

14 elever skal have bevis for FA/Folkeskolens Afgangsprøve. Dette hold har ved de afsluttende skriftlige og mundtlige prøver opnået flotte resultater; ganske mange med topkarakter.

Mange af disse elever er allerede optaget på uddannelser efterfølgende. Andre afventer endelig svar på optagelse på uddannelser, nu hvor deres karakterbeviser kan indsendes.