Uddannelse på dagsordenen

Uddannelse til alle i 2020. Det er overskriften på et tredages seminar, som Kommuneqarfik Sermersooq, Inerisaavik og KANUKOKA i dag indleder i Nuuk.
Skrevet af Karsten Sommer
21. marts 2011 10:00

Seminaret er lavet på baggrund af midtvejsevalueringen af Atuarfitsilak - Den Gode Skole - i Ilulisaat i november 2010 samt uddannelsesseminaret januar 2011.

Dér fremgik det, at mange unge forlader folkeskolen uden at komme i gang med en eller anden uddannelse. Ofte skyldtes den manglende videreuddannelse at eleven for eksempel afsluttede folkeskolen med for dårlige karakterer.

Skoleafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq håber at seminaret vil frembringe nye ideer, så man kan leve op til målet om senest i år 2020 at sikre uddannelse til alle.

Et bredt spekter af både politikere, lærere, elever, organisationsfolk og skolebestyrelsesrepræsentanter deltager i 3-dages seminaret, der starter i dag.