Ud og se på naturen

29. april 2005 17:23

Inden længe kan børn, turister og alle andre i Sisimiut stifte bekendtskab med naturen på helt nye måder. Kommunalbestyrelsen har nemlig besluttet at oprette en naturvejlederordning.

Den nye naturvejleder skal ansættes pr. 1. juli, så han eller hun kan være klar inden skolestarten i august. Naturvejlederen skal blandt andet give folk indblik i samspillet mellem mennesket og naturen. Desuden skal naturvejlederen også registrere blandt andet blomster, dyr i naturen.

Den viden skal så gemmes til eftertiden.

Der er også planlagt naturvejlederprojekter i Ilulissat og Nuuk.