Tvangssammenlægning til debat

09. juni 2005 05:17

Der er lagt op til debat, når kommunalpolitikerne ved KANUKOKAs delegeretmøde i dag skal drøfte kommunereformen på baggrund af strukturudvalgets hidtidige arbejde.

Tidligere borgmester i Nanortalik, Nikolaj Ludvigsen har sendt et indlæg til debatten forud for delegeretmødet. Deri skriver den tidligere borgmester, at han finder det helt uacceptabelt, at strukturudvalget foreslår, at de kommuner, der ikke frivilligt finder sammen i 2006 skal tvangssammenlægges.

Også Ammassalik og Qeqertarsuaq kommuner har forud for delegeretmødet udtrykt modvilje mod, at kommunerne tvinges til at lægge sig sammen.