Tuusi vil sidestille fangere med fåreavlere

Det er ikke alle der klapper i hænderne over den hjælp som er iværksat til fordel for fangerne i Qaanaaq. Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit undrer sig over, at ’storfangernes efterkommere’ i Qaanaaq ikke har formået at samle foder til hundene mens tid var.
Skrevet af Louise M. Kleemann
30. november 2011 11:32

- Qaanaaq-fangerne må være de første til at vide at sommerens overflod ikke varer ved, at mørketid atter vil være over regionen og at fangstdyrene ikke nødvendigvis vil være til stede i så rigelige mængder i al evighed, lyder det fra inatsisartut-formanden.

Han lufter tanken om, at der indføres et lovpligtigt krav om, at fangerne i Qaanaaq samler foder til hundene i sommermånederne, ligesom det er tilfældet blandt husdyravlerne i syd.

- Jeg er klar over at fangere efter vilde dyr og husdyravlere langt fra kan sammenlignes umiddelbart. Men Inatsisartut har ved lov krav til fåreholderne om, at de hvert år skal have foder nok til dyrene i staldperioden fra november til midt i maj. Disse bønder bruger så sommermånederne til at samle så meget foder fra egne marker som muligt. Er det en mulighed at tænke over lignende krav til hundehold? Spørger Josef Motzfeldt.

Han fortæller om sit første besøg i Qaanaaq der fandt sted for 25 år siden:

- Da var byen og distriktet befolket af kloge fangere, som brugte den rare sommer til at samle forråd til folk og fæ.