Tupaarnaq Rosing Olsen: Grundlæggende forskelle mellem ønsket om selvstyre og hjemmestyre

For snart 30 år siden fik Grønland et hjemmestyre. Nu er det et selvstyre, der er på tegnebrættet. Men hvad er forskellene mellem situationen dengang og nu. Ifølge forfatter og journalist Tupaarnaq Rosing Olsen er der tale grundlæggende forskellige omstændigheder. Den gang var vi trætte af ikke selv at bestemme noget, mens vi denne gang stemmer om at udvide en alllerede eksisterende ramme for, hvad vi selv kan bestemme, og der er grundlæggende forskel, siger hun.
Skrevet af Mikkel Bjarnø Lund
09. november 2008 11:46

- Der er tale om to forskellige omstændigheder, mellem da vi i 1979 fik vores hjemmestyre og nu, hvor vi skal til at stemme for eller i mod et selvstyre. Op til 1979 havde Grønland et landsråd, som ikke havde større beslutningskompetence, men var et rådgivende organ, og det vil sige, at Grønland blev styret fra Folketinget. Det var man jo trætte af, så man ønskede at få indført et hjemmestyre, siger Tupaarnaq Rosing Olsen.

Da Grønland i 1972 som en del af det danske rige blev medlem af EF, var det mod Grønlændernes egen vilje, og dette satte for alvor skub i ønsket om et hjemmestyre.

I dag er situationen en anden. Hjemmestyret har eksisteret i snart 30 år, og på nær justits-, forsvar- og udenrigsområderne har Grønland selvbestemmelse. Selvstyret er altså mere en ramme til at udvide Hjemmestyret.

- Og derfor er der tale om to forskellige omstændigheder fra dengang og til i dag, siger hun.

Din mening er vigtig for os. Vi modtager gerne ris eller ros om denne artikel.

Læs også