Skal Landsstyret invitere rige turister på isbjørnetrofæjagt? Det spørgsmål er nu blevet en del af valgkampen herhjemme.
Nu melder Atassuts folketingskandidat, Jørgen Birger Jensen. sig i debatten. Han mener, at Landsstyret gør fangere en bjørnetjeneste. - Man underminerer de rettigheder til fangst og fiskeri som man i Landsstyret ellers påberåber sig i andre sammenhænge, for eksempelhvalfangst, med henvisning til at vi er et oprindeligt folkeslag, lyder meldingen fra Jørgen Birger Jensen. -Der er tale om intet mindre end et forræderi mod den traditionelle grønlandske fangerkultur, lyder det fra Atassuts folketingskandidat.
Demokraternes, Per Berthelsen, lægger op til, at fangerne selv skal styre hvor mange isbjørne turisterne nedlægger. Selvfølgelig inden for kvoten. Han siger, at den store opgave, bliver at få skabt forståelse for den slags jagt i Folketinget.