Strukturudvalget har på ny debatteret de kommende kommunesammenlægninger.
Modellen med fire storkommuner er stadig i spil, men nu er der tre nye modeller med i opløbet.
I de nye forslag skal øst-kommunerne ikke længere lægges sammen med midtgrønland, fortæller strukturudvalgets formand, Martha Labansen.
- Ud fra de tilkendgivelser på de rejser vi har haft, er der nogen der har peget på at, at det kunne være en god ide at østkysten kunne høre under sydgrønland, og Nuuk kommune har også givet udtryk for, at østkysten kunne ligge under Nuuk. Og i midtkommunerne har man givet udtryk for at, man var åben for en løsning der hedder, Sisimiut, Maniitsoq og Kangaatsiaq kommune. Derfor har vi synliggjort det i modellerne, siger formanden for strukturudvalget, Martha Labansen.
Martha Labansen siger også, at deres indstilling er, at kommunerne får mulighed for selv at tage stilling til, hvad der skal ske i de forskellige kommuner, indtil udgangen af 2006. For de kommuner, der ikke har besluttet sig til den tid, vil man lovgive for, i hvilken kommuner de skal høre under.
Strukturudvalgets sidste møde bliver holdt i September måned, og arbejdet bliver færdiggjort til efteråret, hvor betænkningen bliver afleveret til landsstyret og landsforeningen, i oktober måned.
- Vi har fået en forlængelse på et halvt år, så vi skal aflevere betænkningen inden udgangen af det her år. Så bliver det op til politikerne til at tage stilling til, hvilken takt processen skal køre.