GM 2018 Tre Nuuk-klubber og N-48 fra Ilulissat klar til semifinaler

I går blev der spillet de fire sidste kampe i de indledende runder ved GM i fodbold i Nuuk.
Skrevet af Karsten Sommer
17. august 2018 08:57

Og igen kunne tilskuerne på stadion og i TV glæde sig over mange mål - hele 36 gange røg bolden i mål ved torsdagens kampe.

NUK vandt 6-2 over Kagssagssuk.

Dernæst vandt K33 over G44 med imponerende 10-6 - altså 16 mål på 90 minutter.

N-48 slog UB83 med 4-0, og til sidste vandt B-67 med 8-0 over Eqaluk-54.

Med de resultater står det fast at N-48 og B67 vandt hver deres gruppe med maksimumpoint - 12 til hver.

I dag har spillerne fridag, og på lørdag hedder semifinalerne så N-48 mod IT-79 og B-67 mod NUK.

Finalen spilles på søndag.