Tjenesterejse-bonuspoint mange penge værd
I 2001 lovede Siumut at stramme reglerne.
Men her fire år senere kan politikere og embedsmænd stadig beholde de bonuspoint, de får af luftfartsselskabet, når det er på tjenesterejse.
Der findes utallige bonuspointsystemer rundt om i verden, men i Hjemmestyret er de fleste medlem af systemet Eurobonus. Det gælder også landsstyremedlemmerne.
Jens Napaattooq, Johan Lund Olsen, Henriette Rasmussen, Josef Motzfeldt og Asii Chemnitz Narup, er for eksempel alle medlemmer.
Hver gang de flyver over Atlanten, eller ud på SAS’s og de andre flyselskabers rutenet, optjener de point. Eurobonus skelner ikke mellem, om det er arbejdsgiveren eller dem selv der har betalt for billetten. Og de mange rejser løber op, gør de.
Hvis vi tager landsstyremedlem for infrastruktur Jens Napaattooq som eksempel, blev han medlem af Eurobonus i juni sidste år, ifølge kilder tæt på. Siden da har han fløjet over atlanten og tilbage mindst ni gange på business class – det alene giver knap 80.000 Eurobonus point.
Dertil skal lægges, at han har fløjet videre ud i Europa flere gange. Og i øvrigt har boet på SAS hoteller flere gange i perioden. Alt sammen noget der giver godt på kontoen.
Så meget meget konservativt sat, har Jens Napaattooq 80.000 point. Og hvad er de værd?
- De er rigtig meget værd. For firs tusind kan man for eksempel komme på fire returrejser fra København og ud i Europa. Eller få en god lang ferie på hotel, siger SAS’s markedsføringsdirektør Jens Aaløse, der er ansvarlig for Eurobonus.
Det er ikke til at vide, hvor mange Eurobonus point, der i alt bliver optjent i Grønland – men i alt er hjemmestyrets rejsebudget på 50-60 millioner kroner om året.
Landsstyreformand Hans Enoksen er en af de få i landsstyret, der ikke bruger flyselskabernes bonusordninger.
Han siger til radioavisen, at han har fravalgt Eurobonus, fordi han ikke vil rejse privat på skatteborgernes regning.
I Danmark er reglerne anderledes. Her tilfalder alle bonuspoint det offentlige, så pointene kan betale nye tjenesterejser.