Kommunevalg Tirsdag er sidste frist for tilmelding til valglister
Samtidig har valgbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq bidt mærke i at ikke een eneste studerende indtil nu har ansøgt om at kunne få lov at stemme til valget den 4.april. Tirsdag den 14.marts er sidste frist for at søge.
I henhold til lovningen, kan både studerende og patienter, ansøge om at blive optaget på valglisten, selvom de bor og har adresse uden for Grønland - altså i Danmark eller andre lande.
- De unge kan have indflydelse på, hvem der skal lede kommunen. Denne demokratiske mulighed er unik og bør benyttes, mener valgbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.
Men man skal altså skynde sig, hvis man skal kunne stemme den 4.april.
Skema til udfyldning kan blandt andet hentes på www.sermersooq.gl, og man skal ansøge til den kommune man sidst havde adresse, for at blive optaget på valglisten.
Desuden opfordres man til hurtigst muligt efter man er kommet på valglisten, til at henvende sig til den lokale borgerservice eller - uden for Danmark - hos danske ambassader, for at brevstemme.
Stemmeafgivningen være modtaget i kommunen senest 3. april. Så derfor er det vigtigt at brevstemme i god tid.