Tine Bryld: Sæt fokus på Grønlands historie

Den danske forfatter og socialrådgiver Tine Bryld kommer med en appel til de grønlandske politikere: sæt fokus på den nyere grønlandske historie, og de konsekvenser den har haft.
28. maj 2007 13:22

Forfatter og socialrådgiver Tine Bryld opfordrer de grønlandske politikere til at fokusere mere på den nyere grønlandske historie – og på dens menneskelige omkostninger.

Det sker efter, at hun har set fotoudstillingen på Den Nordatlantiske Brygge i København, der handler om de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1960’erne.

- Mange grønlandske politikere er jo godt klar over at de her ting har gjort så meget ondt. Mange af dem har også prøvet det selv, men de har nok været underlagt den tabuisering, der er omkring den nyere grønlandske historie, siger hun.

Grønlandske politikere skal stå frem og forholde sig til, at udviklingen har haft store menneskelige omkostninger, mener Tine Bryld.

Fotoudstillingen på Den Nordatlantiske Brygge er lavet af Louise Fontain.