Tilfredshed med revision af repræsentation

28. juli 2005 11:51

Oppositionen erklærer sig tilfreds med landsstyreformand Hans Enoksens beslutning om, at revisionsfirmaet Deloitte, skal kigge nærmere på landsstyremedlemmernes rerpæsentationskonti.

- Vi støtter fuldt ud, at Hans Enoksen, vælger et eksternt revisionsfirma, til at gennemgå de bilagene. Der vil altid være tvivl, når man undersøger sig selv, siger Palle Christiansen, fra Demokraterne.

Atassuts næstformand, Finn Karlsen, er fuldstændig enig med Demokraterne.

- Jeg er enig med det Hans Enoksen er i gang med. Det giver god mening, for der er mange myter i sagen vedrørende landsstyremedlemmernes forbrug af de forskellige repræsentationskonti. Det landsstyreformanden gør for at få overblik over de forskelliges forbrug er meget acceptabelt, siger Finn Karlsen.

Han er ikke betænkelig ved, at det er revisionsfirmaet Deloitte Revision A/S, der skal undersøge sagen, selv om de også har ansvaret for Landsstyrets eksterne revision.

Finn Karlsen mener, at netop fordi firmaet før har undersøgt landskassen regnskab fornuftigt og rimeligt, er de de rigtige til opgaven.

Palle Christiansen fra Demokraterne er enig

- Jeg kan godt forstå, at man har valgt Deloitte, netop fordi det også er dem der gennemgår landskassen regnskaber. De er også godt inde i arbejdet, så den støtter vo også, siger Palle Christianssen.

Også Georg Olsen, fra IA, der er med i revisionsudvalget, støtter Hans Enoksens krav om nærmere undersøgelse af de forskellige landsstyremedlemmers repræsentationskonti. Han siger også, at opsynet af de forskellige forbrug burde være konstant. Deloitte har fået frist indtil udgangen af august. Revisionsrapporten skal nemlig ligge klar inden Landstingets efterårssamling.