Tilbagekaldelse af kokosolie

Veterinærafdelingen har i dag modtaget en advarsel fra Fødevarestyrelsen vedrørende afvigende lugt og smag, det der også kaldes harskning, af økologisk kokosolie produceret af Urtekram.
Skrevet af Peter Troelsen
06. december 2012 10:08

Det drejer sig om Urtekrams kokosolie med et indhold på 425 ml. Produktet har holdbarhedsdatoerne 28/9-2014 og 3/11-2014. Kokosolien er solgt hos Pisiffik.

Grunden til tilbagekaldelsen er, at produktet har en afvigende smag og lugt, som sandsynligvis skyldes at det er ved at harskne. Der er ingen sundhedsmæssig risiko ved produktet. Forbrugerne opfordres til at tilbagelevere kokosolien, hvor den er købt eller ganske enkelt at kassere den, oplyser embedsdyrlæge Signe Eline Wennerberg fra Selvstyrets veterinærafdeling.