Tilbageholdt efter voldtægt

20. marts 2006 10:42

Retten i Tasiilaq har bestemt at en 31-årig mand fra Illoqqortoormiut skal tilbageholdes i fire uger sigtet for voldtægt.

Ifølge politiet i Illoqqortoormiut tiltvang han sig i weekenden samleje med en sovende, beruset kvinde.

Manden har i forvejen en voldsdom og venter på at komme til at afsone 45 dage i anstalt.