Tilbageholdelse forlænget

19. juli 2005 10:50

Efterforskningen af dobbeltdrabet på en 26-årig kvinde og hendes 6-årige datter i Kangersuatsiaq er stadig i gang.Den sigtede mand på 23 år bliver nu tilbageholdt i yderligere tre måneder. Det oplyser fuldmægtig hos Nuuk Politi, Søren Jæger.

Det er besluttet, at den sigtede nu skal mentalobserveres af en psykiater. Anklagemyndigheden skal nemlig tage stilling til, om den 23-årige skal i fængsel eller under behandling, hvis han bliver kendt skyldig i at have begået drabene.

Alle de tekniske undersøgelser i forbindelse med dobbeltdrabet i maj er nu afsluttede. Resultaterne er ved at blive behandlet, så de kan bruges i en kommende retssag.