Tilbagegang i turisme skal vendes

Den globale turistindustri har i 2009 oplevet en markant tilbagegang, som Grønland også har mærket. Men den udvikling vil Grønlands Turist- og Erhvervsråd nu forsøge at vende.
09. april 2010 07:25

Rådet arrangerer derfor et seminar, der sætter fokus på turismeudviklingen i Grønland. Omkring 50 deltagere har meldt sig til "Turistfaglige Dage" i Nuuk i dagene fra den 5. Til den 7. maj, fremgår det af nyhedsbrevet markedsnyt.