Tidligere statsminister på besøg

01. september 2005 08:44

Grønland får snart fint statsmandsbesøg. Om godt to uger kommer den tidligere danske statsminister Poul Schlüter til Nuuk.

Besøget er arrangeret sammen med Grønlands Arbejdsgiverforening. Schlüter skal over to aftener give, hvad der kaldes erindringsglimt på en restaurant i Nuuk. En menu med politiske fortællinger og fornem mad.