Tidligere landstingsmedlem Sofus Joelsen er død
Redaktør Stephen Heilmann skriver i den anledning at Grønland ved Sofus Joelsens bortgang har mistet en mand, der i hele sit liv har arbejdet for det grønlandske samfunds udvikling. Hans far var præst og derfor boede han mange steder i Grønland, men Qaannaaq blev hans ståsted.
Sofus Joelsen var med til at starte partiet Siumut, og da Hjemmestyret blev indført i 1979 var han det første Landstingsmedlem valgt fra Avanersuaq.
I hans landstingsarbejde engagerede han sig særligt i den grønlandske ungdoms uddannelse og bedring af de sociale vilkår. Derfor var det naturligt at han blev udpeget som formand for Socialreformkommissionen og senere blev han formand for Forbrugerrådet.
Han sad også i SIK´s hovedbestyrelsen fra 1989 til 1997. Samtidig var han kommunaldirektør i Avanersuup Kommunia.
Sofus Joelsen var derudover både musiker og digter. Hans instrument var harmonikaen, og bl.a. hans digt om det grønlandske flag synges landet rundt hver eneste nationaldag.