Tidligere kræftpatient: - Mammografi er nødvendig i Grønland

Inger Dahl, Nuuk, som har fået fjernet det ene bryst, mener, at kvinderne i Grønland kunne tilbydes mammografi undersøgelse, hvert andet år ligesom i Danmark. Og forkvinden for Neriuffiit Kattuffiat, Kræftens Bekæmpelse, mener, at kvinderne i Grønland bliver forskelsbehandlet i forhold til danske kvinder.
Skrevet af Ludvig Siegstad
30. januar 2012 11:34

Brystkræft kunne opdages tidligere hvis grønlandske kvinder fik tilbudt mammografi, mener forkvinden for Neriuffiit Kattuffiat Kræftens bekæmpelse i Grønland og en kræftpatient.

- Jeg kender flere kvinder, som er utrygge ved, at de først får svar om de har kræft eller ej når vævet er blevet undersøgt i Danmark, fortæller Inger Dahl, som fik fjernet sit ene bryst for tre år siden.

Inger Dahl mener, at en systematiseret undersøgelse af brysterne, eksempelvis hvert andet år, vil give mere tryghed for kvinder i Grønland.Mammografi undersøgelser hurtigere svar end vævsundersøgelser.

Forskelsbehandling

Johanne Olsen, forkvinden for Neriuffiit Kattuffiat, Kræftens bekæmpelse, mener, at kvinderne i Grønland bliver forskelsbehandlet i forhold til kvinder i Danmark, da de ikke få tilbud for undersøgelse for brystkræft med mammografi.

Kvinder over 50 år i Danmark kan få deres bryster undersøgt for brystkræft, hvert andet år med et såkaldt mammografiapparatur. Der findes ikke sådan et apparatur i Grønland.

- Kvinderne i Grønland bør have en mulighed for at blive undersøgt deres bryster med mammografi, ligesom i Danmark, siger Johanne Olsen, forkvinde for Neriuffiit Kattuffiat.

Hvis en kvinde i Grønland kommer med mistanke om en knude i brystet og en klinisk undersøgelse bekræfter dette, starter en lokal udredning om muligt med ultralyd. Ultralyd kan afklare, om der tale om væskefyldte områder, men er ellers ikke sikker nok til at stille diagnosen. Mammografi kan ikke tilbydes i Grønland, står der i kræftredegørelsen, som udkom i det forgangne år.

Johanne Olsen, forkvinde for Neriuffiit kattuffiat mener, at det vil skabe tryghed for mange kvinder, hvis de bliver undersøgt hvert andet år.

Fra 1996 til 2009 fik i alt 193 grønlandske kvinder diagnosen brystkræft.