Thousand Island-dressing kaldes tilbage

Et parti thousand island-dressing fra First Price trækkes tilbage på grund af gæring.
Foto © : First Price
17. juni 2015 10:14

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland kalder et parti Thousand Island-dressing af mærket First Price tilbage på grund af gæring.

Det skriver Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om First Price Thousand Island Dressing, 425 g. Produktet er mindst holdbart til hhv. 14.01 2016, 15.01 2016, 04.03 2016, 28.04 2016 og 29.04-2016, og har stregkoden 7311041074954.

Produktet er solgt i Pisiffik og Pilersuisoq.

Dagrofa/SuperGros har konstateret, at nogle af flaskerne med dette produkt gærer, og det bevirker, at det betragtes som uegnet til konsum.

Veterinær- og Fødevaremyndigheden råder derfor til at kassere dressingen eller levere den tilbage, hvor den er købt.