Testcenter oprettes i Qaqortoq

Efter flere smittetilfælde i byen, er Kommune Kujalleq og landslægeembedet i gang med at finde plads til at flere kan testes for corona.
Kommune Kujalleq og sundhedsmyndighederne vil oprette et testcenter i byen. Hvor den skal ligge, er endnu ikke på plads. Foto © : Kommune Kujalleq
Skrevet af Malik Brøns
15. juli 2021 12:43

Der var fest og glæde i fredags sidste uge i Qaqortoq, hvor folk strømmede til en koncert i byens værtshus, Rockhouse.

Efterfølgende viste det sig, at en smittet person havde været med til koncerten.

Myndighederne fik rimelig travlt med en større smittesporing. Den viste, at der foreløbig er tre koncertgæster som er testet positiv efter koncerten. Der var omkring 250 gæster til koncerten.

De er alle blevet bedt om at gå i karantæne og blive testet.

Nu vil kommunen og sundhedsmyndighederne oprette et testcenter i byen. Hvor den skal ligge, er endnu ikke på plads.  

Det bliver sygeplejersker som skal teste folk.

Det meddeler myndighederne.