TELE-POST får ny kommunikationsdirektør

Tidligere souschef i Arctic Winter Games 2016 bliver kommunikationsdirektør.
Foto © : TELE_POST
Skrevet af Sara K. Jakobsen
22. august 2016 12:17

Det bliver Arnakkuluk Jo Kleist, der indtager stillingen som  kommunikationsdirektør, den 1. oktober.

Det oplyser TELE-POST i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere været souschef i Arctic Winter Games 2016, hvor hun havde ansvaret for kommunikation. Hun har desuden været kommunikations-medarbejder i Kommuneqarfik Sermersooq.

-  Arnakkuluk Jo Kleist, der er kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitet, har gjort det rigtigt godt i AWG, og hun har ligeledes den styrke at hun er dobbeltsproget, hvilket er helt essentielt for kommunikationen i et selskab som vores, skriver administrerende direktør hos tele Kristian Reinert Davidsen.

Arnakkuluk Jo Kleist overtager stillingen efter Ivalo Egede, der selv har ønsket at stoppe på grund af sygdom.