Taxa bryder i brand i Qaqortoq

En taxachauffør fik sig nok en forskrækkelse, da hans taxa brød i brand.
Skrevet af Mads Pedersen
15. november 2017 15:50

To politibiler lukkede vejen op til Qaava i eftermiddags, efter at en taxa var brudt i brand. Brandvæsenet har nu slukket den mystiske brand. Ingen personer er kommet til skade, oplyser politiet i Qaqortoq. 

- Chaufføren var lige hjemme for at slukke sin tørst, mens han forlod bilen tændt. Pludselig var bilen begyndt at brænde. Vi ved endnu ikke hvad årsagen til branden er, vi er derfor i gang med at efterforske sagen, siger politikommisær Jack Nathansen.