Tavse unge til sundhedsmøde

19. maj 2005 11:00

Borgermøder er blevet tidens løsen for landsstyremedlemmet for sundhed.

I går havde hun to møder af den slags. Det ene var med unge fra fire ungdomsklubber fra Nuuk. 15 unge mødte op, men ikke en eneste af dem åbnede munden og sagde noget.

Debatten gik i stedet mellem landsstyremedlemmmet og fremmødte klubmedarbejdere. På trods af de unges tavshed, så er landsstyremedlem Asii Chemnitz Narup (IA) godt tilfreds med mødet. - Der er nogle mennesker der har brug for flere faser i en dialog. Så skaldet lige ned og vende, og man skal gøre sig sine egne tanker, siger hun.

På dagens andet møde skulle hun mødes med Royal Greenland ansatte i Nuuk. Men der var ingen, der dukkede op til mødet. - Vi får bekræftet, at vi må gøre nogle andre ting i Nuuk for at få folk i tale, siger Asii Chemnitz Narup.

Landsstyremedelemmet regner med at fremlægge et forslag om folkesundhed på Landstingets forårssamling næste år.