Tag ansvar for ventelister!
Målet bør være at færre skal afsone i anstalterne. At bygge og udvide for at bringe ventelisterne ned er den forkerte vej at gå, mener Elisæus Kreutzmann.
- Vi har i mange år udbygget og udbygget anstaltspladser, men det nytter ikke noget at blive ved med at bygge anstalter. Vi har for ikke så længe siden indført en ny kriminallov, den har ét mål, og det har været, at man i mindst mulig omfang benytter anstalterne; at der er færre, der bliver sat i anstalterne, siger den tidligere leder af Kriminalforsorgen herhjemme, der altså nu melder sig i debatten om de lange ventelister til anstalterne.
- På det politiske plan har man sagt, at det er Danmarks ansvar, og det ved vi jo godt. Økonomisk og juridisk er det jo deres ansvar. Men vi kan ikke heroppe fralægge os, at vi har et ansvar, for det er Grønlands egen kriminallov, og det er vores medmennesker og medborgere - måske familie - der er tale om, og derfor har vi bestemt et moralsk ansvar, siger Elisæus Kreutzmann.
Vi bør altså se indad, når venteliste-problemet skal til livs, og her er hans opfordring klar. Som medlem af retsvæsenskommissionen og dermed en af ophavsmændene bag samfundstjenesten ærgrer det ham i særlig grad, at dén mulighed kun i ringe grad bliver benyttet, selv om Kriminalforsorgen har sikret sig aftaler med 30 brandstationer, kirker, plejehjem og lignende institutioner om, at man her kan tage imod dømte til samfundstjeneste.
- Det kræver kun, at man lige snakker sammen indbyrdes for at finde ud af, hvor er det så, det kikser. For det kikser åbenbart et eller andet sted. Det skal man få drøftet åbent for at finde ud af, hvem det så er, der fejler, siger Elisæus Kreutzmann.
Og det er ikke så lige til at sige, mener den tidligere kriminalforsorgs-formand. Han peger på, at anklagemyndigheden, forsvarerne og domstolene - i stedet for at skubbe ansvaret rundt mellem sig - i fællesskab skal sørge for, at samfundstjeneste bliver en oftere brugt foranstaltning frem for anbringelse i anstalterne, som 296 dømte lige nu står i kø til.
Den nødvendige forandring bør domstolene dog i sidste ende tage ansvaret for, lyder det fra Elisæus Kreutzmann.
- De domme, der bliver afsagt, og den linje, der bliver lagt, er det klart, at der har retterne et meget stort ansvar. Det er jo dem, der skal ligge kursen om, hvordan man skal se på de enkelte kriminelle. I sidste ende er det jo retterne, der skal bestemme, hvad der skal ske med personen, siger han.
Den tidligere leder af Kriminalforsorgen herhjemme mener i øvrigt også, at forsvarerne i højere grad bør udnytte muligheden for at kræve den personundersøgelse, som er en forudsætning for at kunne idømme samfundstjeneste.
