Tænketank afleverer rapport om uddannelse

28. februar 2005 16:08

Uddannelsesniveauet er alt for dårligt her i Grønland.

Derfor nedsatte landsstyret i februar sidste år en tænketank, der skulle kigge på problemet. I dag afleverede tænketanken så sin rapport til landsstyremedlem Henriette Rasmussen.

I det seneste år har de elleve medlemmer i tænketanken barslet med problemet. De kommer ikke med præcise og konkrete forslag, så er den store tanke, at der skal være et helhedssyn i hele uddannelsesforløbet.

Forslaget fra tænketanken er at den fremtidige uddannelsespolitik skal koordineres i en større sammenhæng. Det vil sige at både børnehaver, skoler, uddannelser, socialvæsen, erhvervsliv skal ses i forbindelse med hinanden.

Og det er tanker som politikerene ifølge landsstyremedlem Henriette Rasmussen (IA) kan bruge til noget.

- Det vil hjælpe til at vise hvilken koordinering, der behøves mellem de forskellige direktorater, siger landsstyremedlemmet.

Direktoratet fortæller, at det har kostet cirka 160.000 kroner at lave rapporten.