Sydgrønlandske borgmestre aflyser stormøde

Styregruppen for sammenlægningen af de sydgrønlandske kommuner, der skulle have holdt møde i Qaqortoq i går, har udskudt sit møde indtil videre på grund af de trafikale forhold. Det oplyser borgmester i Narsaq, Kista P. Isaksen, som er formand for de sydgrønlandske kommuners forening.
01. november 2007 07:40

Styregruppen består af kommunaldirektører, borgmestre samt tre kommunalbestyrelsesmedlemmer fra hver af de sydgrønlandske kommuner.

Dagsordenen for det aflyste møde indeholdt blandt andet ansættelse af en koordinator for implementeringen af de sydgrønlandske kommuners sammenlægning og en revurdering af det politiske grundlag for den forestående kommunesammenlægning.