Svenskerne tager klima og indvandring med i stemmeboksen

Der lagt op til en gevaldig valggyser, for hverken den rødgrønne eller den borgerlige alliance er i nærheden af at kunne mønstre et flertal, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.
- Enten skal man rive det hele op i luften og arbejde hen over blokkene. Ellers skal sverigedemokraterne ind i det politiske samarbejde på en eller anden måde. Men hvordan det hele ender, det er meget uvist, siger hun.
Det er især klima og indvandring, der har fyldt meget hos svenskerne i valgkampen, viser en måling som Expressen har fået lavet.
Valgstederne åbnede klokken 8 i morges svensk tid og lukker igen klokken 20 for de omkring 7 millioner stemmeberettigede svenskere.
Allerede inden valgstederne åbnede havde flere end 2,6 millioner svenskere brevstemt oplyser den svenske valgmyndighed ifølge nyhedsbureauet TT.