Succesfuldt seminar om rusmidler

Det var et deltagerfelt fuld af ny inspiration, der forlod Nuuk efter det rusmiddelseminar, der netop er blevet afholdt. Den seneste forskning og udvikling på området var blandt den megen nye læring, deltagerne fik med sig hjem.
Skrevet af Peter Troelsen
04. september 2013 11:03

Der var bl.a. ros til Grønland for de mange og ikke mindst forskelligartede indsatser omkring forebyggelse og misbrug. Blandt andet gennem folkesundhedsprogrammerne, som er et fællesprojekt mellem Naalakkersuisut og landets kommuner.

Der er stadigvæk store udfordringer på misbrugsområdet her i landet, og det kræver en indsats for at forebygge den slags problemer skal blive større. I fremtiden skulle man helst få minimeret misbruget og de deraf følgende udfordringer.

De grønlandske tiltag, og den måde man her i landet griber misbrugsbehandlingen an, gav inspiration til deltagerne fra de øvrige nordiske lande. Så må fremtiden vise, om også de kan få noget ud af at gøre tingene lidt som Grønland har valgt at gøre.